Bare lige en kort hilsen, for det er alt jeg orker.
Jeg har de sidste måneder været tilknyttet sofaen.
Grunden er at vores engel Loke skal være storebror, til en lillesøster, med ankomst i april.
I morgen den 2/12 står den på scanning nummer "en million" (misdannelsesscanningen).
Lille pigen (som allerede har fået navn. Hihi) har indtil videre haft det super godt. Det er straks værre med mor, hun er voldsomt plaget og ligger de fleste dage med mange smerter.
Vi bliver fulgt tæt af sygehuset, pga vores forløb med graviditet sidst.
Billeder må i pænt vente med, for det kan jeg ski ikke lige hitte ud af at få ind mens jeg skiver fra telefonen :).
Ønsker alle en dejlig december. Husk og nyd den sammen med dem i holder af ;)
mandag den 1. december 2014
fredag den 4. juli 2014
Tiden går og hæklenålen arbejder indimellem
Selvom der har været stille på bloggen holdes hæklenålen igang.
Og husk så lige at nyde vejret :)
fredag den 9. maj 2014
Hun har krudt i r*ven!
Ja, det er ikke fordi jeg just bare er på den lade side siden jeg skrev sidst :).
Har lavet masser af kreative ting, men dem må i pænt vente med at se. ;)
Har også haft besøg i opgangen af photomusen. For hun kom da lige selv og leverede den giveaway jeg vandt hos hende i april. Jeg blev total overrasket ;).(Mere om den senere)
Har også været igennem alt i hele lejligheden. Alle ting er vendt og en masse er smidt ud. Soveværelse er malet (ikke smart med bækkensmerter kan jeg så sige og 14 dage efter fødsel. DOH).
Virkelig godt for min sjæl! Og keder mig nu, fordi der ikke er mere at gøre hovedrent og rydde op!
Siden sidst har jeg rendt (og ringet) til læge konstant. Der er altid et eller andet galt med min krop efterhånden. Gaaaaab.
Jeg har også kæmpet for at få en tid til en undersøgelse (igen af livmoder, som da vi mistede blop i 2012).
Undersøgelsen fik jeg for 14 dage siden, med 1 dags varsel.
Desværre viste den, at der over 6 uger efter fødsel stadig sidder en rest moderkage i den kære livmoder. (Så meget at jeg slet ikke kan blive gravid som det ser ud)
Ja ja, intet skal være nemt her, så i næste uge hedder den operation. IGEN!!! For 5 gang siden 29 okt 2012. (Håber de har noget ordentlig mad til mig bagefter. Hader at faste og bliver mopset når jeg er sulten!)
Er så småt begyndt at hive i sygehuset jeg fødte på, for at få svar ang vores søn. Men pt er der ikke et eneste svar. (Kun betændelse i moderkagen som jeg kan se via min egen journal)
Er så klar til at blive gravid endnu engang. Men må ikke, kan ikke blive gravid pt.
Men klar til at lave lillesøster/bror til vores smukke englebørn, det er vi ;).
Så operation, here i come, og så håber vi på obduktions svar meget snart også ;).
Og nu skal jeg altså se at få gang i bloggen igen. Tænker på den hele tiden, men kommer jo bare aldrig videre end til tanken!.
Ha en rigtig skøn weekend.
Her står søndagen i familiens tegn med en konfirmation ;)
Har lavet masser af kreative ting, men dem må i pænt vente med at se. ;)
Har også haft besøg i opgangen af photomusen. For hun kom da lige selv og leverede den giveaway jeg vandt hos hende i april. Jeg blev total overrasket ;).(Mere om den senere)
Har også været igennem alt i hele lejligheden. Alle ting er vendt og en masse er smidt ud. Soveværelse er malet (ikke smart med bækkensmerter kan jeg så sige og 14 dage efter fødsel. DOH).
Virkelig godt for min sjæl! Og keder mig nu, fordi der ikke er mere at gøre hovedrent og rydde op!
Siden sidst har jeg rendt (og ringet) til læge konstant. Der er altid et eller andet galt med min krop efterhånden. Gaaaaab.
Jeg har også kæmpet for at få en tid til en undersøgelse (igen af livmoder, som da vi mistede blop i 2012).
Undersøgelsen fik jeg for 14 dage siden, med 1 dags varsel.
Desværre viste den, at der over 6 uger efter fødsel stadig sidder en rest moderkage i den kære livmoder. (Så meget at jeg slet ikke kan blive gravid som det ser ud)
Ja ja, intet skal være nemt her, så i næste uge hedder den operation. IGEN!!! For 5 gang siden 29 okt 2012. (Håber de har noget ordentlig mad til mig bagefter. Hader at faste og bliver mopset når jeg er sulten!)
Er så småt begyndt at hive i sygehuset jeg fødte på, for at få svar ang vores søn. Men pt er der ikke et eneste svar. (Kun betændelse i moderkagen som jeg kan se via min egen journal)
Er så klar til at blive gravid endnu engang. Men må ikke, kan ikke blive gravid pt.
Men klar til at lave lillesøster/bror til vores smukke englebørn, det er vi ;).
Så operation, here i come, og så håber vi på obduktions svar meget snart også ;).
Og nu skal jeg altså se at få gang i bloggen igen. Tænker på den hele tiden, men kommer jo bare aldrig videre end til tanken!.
Ha en rigtig skøn weekend.
Her står søndagen i familiens tegn med en konfirmation ;)
tirsdag den 18. marts 2014
Vi er blevet forældre til en lille søn
Den 11/3-2014 kl.3.14 føder jeg vores smukke lille dreng.
Vi er blevet FORÆLDRE til Lille smukke Loke, født i uge 20+1
23 cm og 290 gram alt for dejlig dreng, der levede i 7 minutter.
Det smukkeste lille væsen, som for altid har en særlig plads i vores hjerter sammen med storebrøster Blop.
Elsker den lille dreng så højt, han var så smuk <3
Vi er blevet FORÆLDRE til Lille smukke Loke, født i uge 20+1
23 cm og 290 gram alt for dejlig dreng, der levede i 7 minutter.
Det smukkeste lille væsen, som for altid har en særlig plads i vores hjerter sammen med storebrøster Blop.
Elsker den lille dreng så højt, han var så smuk <3
hvor hjertet er, er der et smukt billed af vores smukke søn.
Vi er blevet forældre til 2 fantastiske børn, som desværre er i himlen.
Inden for den næste uge skal jeg bære en lille fin hvid kiste ud til en smuk græsplæne, og putte min lille søn i jorden.
Gud hvor er det her hårdt at skrive, men det er bare nødvendigt for mig at komme ud med det, for at komme videre og have min historie nedskrevet et sted hvor jeg altid kan mindes mine BØRN.
Tak fordi i har læst med. Og håber at vi på et tidspunkt kan dele at vores børn skal have en lillesøster eller bror <3
Inden for den næste uge skal jeg bære en lille fin hvid kiste ud til en smuk græsplæne, og putte min lille søn i jorden.
Gud hvor er det her hårdt at skrive, men det er bare nødvendigt for mig at komme ud med det, for at komme videre og have min historie nedskrevet et sted hvor jeg altid kan mindes mine BØRN.
Tak fordi i har læst med. Og håber at vi på et tidspunkt kan dele at vores børn skal have en lillesøster eller bror <3
Fortsættelse af: Historien om ny graviditet og den sødeste bønne i maven. 3
Da jeg ankommer til Sønderborg bliver jeg puttet i seng. En læge kommer i løbet af kort tid, og kan godt se jeg har ondt.
Hun håber at smerterne aftager nu jeg kommer i en seng, og føler mig tryg ved at være hos dem igen.
Smerterne aftager ikke og jeg begynder at tage tid på dem efter aftale med sygeplejersken.
Kl.2.30 bliver der ringet efter min kæreste, smerterne er nu så kraftige at jeg kaster op og nærmest skriger.
Jeg bliver akut kørt på fødegangen, smerterne bliver mere og mere voldsomme, jeg har rigtig høje lyde på, det gør ondt osv. Får masser af morfin direkte ind i åren, et stik i låret også.
omkring kl.3 beder jeg om mere morfin, og JM skal lige hører lægen hvor meget mere hun må give mig. Det jeg havde fået virkede ikke en hat fis.
Hun når dog ikke at få fat i lægen, for 1 min efter hun har forladt stuen hiver jeg konstant i den røde snor.
Fortsættes i næste indlæg <3
Hun håber at smerterne aftager nu jeg kommer i en seng, og føler mig tryg ved at være hos dem igen.
Smerterne aftager ikke og jeg begynder at tage tid på dem efter aftale med sygeplejersken.
Kl.2.30 bliver der ringet efter min kæreste, smerterne er nu så kraftige at jeg kaster op og nærmest skriger.
Jeg bliver akut kørt på fødegangen, smerterne bliver mere og mere voldsomme, jeg har rigtig høje lyde på, det gør ondt osv. Får masser af morfin direkte ind i åren, et stik i låret også.
omkring kl.3 beder jeg om mere morfin, og JM skal lige hører lægen hvor meget mere hun må give mig. Det jeg havde fået virkede ikke en hat fis.
Hun når dog ikke at få fat i lægen, for 1 min efter hun har forladt stuen hiver jeg konstant i den røde snor.
Fortsættes i næste indlæg <3
Fortsættelse af: Historien om ny graviditet og den sødeste bønne i maven.
Jeg fortsætter min afslastning herhjemme.
Kommer ikke ud af lejligheden, da jeg simpelthen ikke kan pga smerter. Jeg SKAL holde mig i ro.
Lørdag den 24 feb 2014 kontakter jeg lægevagten, da jeg har mistanke om at der siver fostervand. Hun ringer direkte til Kolding Sygehus, hvor vagthavende gynækolog kontakter mig telefonisk.
Med det jeg fortæller, mener hun ikke der er grund til bekymring, men hun vil gerne at jeg bliver tjekket for blærebetændelse. Den er dog negativ.
Mandag den 24 feb kontakter jeg min læge, for er nervøs. Her er jeg 18+0, så rumle tyk.
Vi aftaler at jeg lige får en akut scanning hos min private gyn, som havde tid allerede kl. 10.20.
Både han og jeg kan se at min mistanke var rigtig, der mangler en del fostervand, så jeg kører ned til lægen og kommer akut ind. Han venter på opdatering fra gynækologen, og jeg får besked på at tage hjem og pakke taske, for skal indlægges med 99% sikkerhed.
Kl. 14.50 ankommer vi til Sønderborg sygehus, og jeg ryger i direkte indlæggelse. Op i seng med mig.
Ved 17 tiden bliver jeg scannet og de konstatere også det er der mindre fostervand end der burde være.
Tirsdag er der Misdannelsesscanning (havde tiden i forvejen, men kom til 2 timer før min tid, da jeg nu pludselig var akut indlagt patient og skulle have overlæger med til scanning). Inde i maven ligger der den mest perfekte lille dreng.
Dog med problemer med at bevæge sig da der jo som tidligere skrevet ikke er meget fostervand.
Blodprøver viser at jeg oveni det hele har en infektion, så røg i direkte behandling med antibiotika i 8-9 døgn.
Om fredagen kommer jeg hjem på orlov, og skal møde til kontrol igen mandag morgen (har åben indlæggelse i weekenden). Søndag må jeg ringe at vi altså kommer, for har ondt og er ikke tryg derhjemme.
Mandag den 3 marts er status som ugen før. Stadig ikke ret meget fostervand, men hans hjerte banker så flot og han vokser som han skal. Bliver udskrevet torsdag den 6 marts, og skal møde på eget sygehus til kontrolscanning når min overlæge ringer. (Hun var på vagt her i byen, så blev fritaget for at kører en time).
Vi kommer til kontrolscanning. Alt stadig det samme, ikke ret meget fostervand. Det er ved at være hårdt at se det lille liv som ikke har plads til at sparke. Der ligger på nuværende tidspunkt kun små lommer med fostervand hist og her.
Men skal fortsætte med kontrolscanning 2 gange i ugen, og blodprøver også 2 gange i ugen.
Så vi kører hjem igen.
Kl.21.00 må jeg ringe ud til min overlæge på fødegangen igen, da jeg endnu engang er begyndt at bløde.
Må gerne komme til endnu et tjek, men ingen forskel fra 3 timer før. Eneste forskel er at jeg har nogle smerter hun ikke helt hvad kommer af, så vi aftaler at hun bestiller en siddende transport til mig, og jeg får lov at komme til Sønderborg og sove, i trykke omgivelser ved de sygeplejersker der kender mig, og som jeg kender fra min indlæggelse.
Ankomst kl.23.50.
(Fortsættes i næste indlæg)
Kommer ikke ud af lejligheden, da jeg simpelthen ikke kan pga smerter. Jeg SKAL holde mig i ro.
Lørdag den 24 feb 2014 kontakter jeg lægevagten, da jeg har mistanke om at der siver fostervand. Hun ringer direkte til Kolding Sygehus, hvor vagthavende gynækolog kontakter mig telefonisk.
Med det jeg fortæller, mener hun ikke der er grund til bekymring, men hun vil gerne at jeg bliver tjekket for blærebetændelse. Den er dog negativ.
Mandag den 24 feb kontakter jeg min læge, for er nervøs. Her er jeg 18+0, så rumle tyk.
Vi aftaler at jeg lige får en akut scanning hos min private gyn, som havde tid allerede kl. 10.20.
Både han og jeg kan se at min mistanke var rigtig, der mangler en del fostervand, så jeg kører ned til lægen og kommer akut ind. Han venter på opdatering fra gynækologen, og jeg får besked på at tage hjem og pakke taske, for skal indlægges med 99% sikkerhed.
Kl. 14.50 ankommer vi til Sønderborg sygehus, og jeg ryger i direkte indlæggelse. Op i seng med mig.
Ved 17 tiden bliver jeg scannet og de konstatere også det er der mindre fostervand end der burde være.
Tirsdag er der Misdannelsesscanning (havde tiden i forvejen, men kom til 2 timer før min tid, da jeg nu pludselig var akut indlagt patient og skulle have overlæger med til scanning). Inde i maven ligger der den mest perfekte lille dreng.
Dog med problemer med at bevæge sig da der jo som tidligere skrevet ikke er meget fostervand.
Blodprøver viser at jeg oveni det hele har en infektion, så røg i direkte behandling med antibiotika i 8-9 døgn.
Om fredagen kommer jeg hjem på orlov, og skal møde til kontrol igen mandag morgen (har åben indlæggelse i weekenden). Søndag må jeg ringe at vi altså kommer, for har ondt og er ikke tryg derhjemme.
Mandag den 3 marts er status som ugen før. Stadig ikke ret meget fostervand, men hans hjerte banker så flot og han vokser som han skal. Bliver udskrevet torsdag den 6 marts, og skal møde på eget sygehus til kontrolscanning når min overlæge ringer. (Hun var på vagt her i byen, så blev fritaget for at kører en time).
Vi kommer til kontrolscanning. Alt stadig det samme, ikke ret meget fostervand. Det er ved at være hårdt at se det lille liv som ikke har plads til at sparke. Der ligger på nuværende tidspunkt kun små lommer med fostervand hist og her.
Men skal fortsætte med kontrolscanning 2 gange i ugen, og blodprøver også 2 gange i ugen.
Så vi kører hjem igen.
Kl.21.00 må jeg ringe ud til min overlæge på fødegangen igen, da jeg endnu engang er begyndt at bløde.
Må gerne komme til endnu et tjek, men ingen forskel fra 3 timer før. Eneste forskel er at jeg har nogle smerter hun ikke helt hvad kommer af, så vi aftaler at hun bestiller en siddende transport til mig, og jeg får lov at komme til Sønderborg og sove, i trykke omgivelser ved de sygeplejersker der kender mig, og som jeg kender fra min indlæggelse.
Ankomst kl.23.50.
(Fortsættes i næste indlæg)
Historien om ny graviditet og den sødeste bønne i maven.
Min historie med min graviditet med vores Bønne.
Tester som tidligere nævnt positiv for graviditet i nov 2013. Og scanning viser en lille bønne med det smukkeste hjerteblink da jeg er 7+2.
Desværre må vi akut til Kolding sygehus da jeg er 7+5, med kraftig blødning, men scanning og undersøgelse viser at alt er ok. Blødningen stammer højest sandsynelig fra livmoderhalsen og bristede blodkar, så vi kører hjem igen, og jeg skal fra nu af holde mig i ro.
Desværre må vi den 30 dec akut afsted igen. Denne gang sender lægevagten os til Sønderborg.
De siger det samme som Kolding, så hjem igen og fortsætte afslapning.
Tester som tidligere nævnt positiv for graviditet i nov 2013. Og scanning viser en lille bønne med det smukkeste hjerteblink da jeg er 7+2.
Desværre må vi akut til Kolding sygehus da jeg er 7+5, med kraftig blødning, men scanning og undersøgelse viser at alt er ok. Blødningen stammer højest sandsynelig fra livmoderhalsen og bristede blodkar, så vi kører hjem igen, og jeg skal fra nu af holde mig i ro.
Desværre må vi den 30 dec akut afsted igen. Denne gang sender lægevagten os til Sønderborg.
De siger det samme som Kolding, så hjem igen og fortsætte afslapning.
I januar 2014 kommer der mange af disse blødninger og vi er afsted hver uge akut.
Vi havde også den mest perfekte nakkefoldsscanning den 14 januar. Vores lille baby var sund og rask.
Den 21 januar er vi igen igen afsted, sent om aftenen, og Kolding sygehus vælger at beholde mig natten over da jeg har smerter. Kommer hjem igen den 22 januar.
Jeg bløder fortsat, dog minimalt, og har heldigvis min private gynækolog i byen, som tager mig til scanning hver uge.
10 feb 2014, pludselig har jeg kæmpe styrtblødning. Det kræver denne gang ambulance, som min egen læge sørger for kommer. Ender med 2 dage indlæggelse i Kolding grundet den kraftige blødning og mange smerter. Udskrevet igen den 12 feb.
Jeg er ved at være godt og grundig brugt, de kan ikke helt se hvor blødningerne nu stammer fra, men siger at de ikke kommer fra livmoderen. Vi går konstant og frygter hvornår vi igen skal afsted da jeg SKAL reagere og ringe hvis der sker ændring.
Tiden går, og ingen nye blødninger og jeg er så glad, for nu vender det, og graviditeten skal måske kun klares igennem med de mange bækkensmerter og ligamentsmerter som jeg har været enormt plaget af?.
Jamen det kan vi godt klarer, for der findes jo sofa til aflastning.
(Fortsættes i næste indlæg for at dette ikke bliver for langt)
Vi havde også den mest perfekte nakkefoldsscanning den 14 januar. Vores lille baby var sund og rask.
Den 21 januar er vi igen igen afsted, sent om aftenen, og Kolding sygehus vælger at beholde mig natten over da jeg har smerter. Kommer hjem igen den 22 januar.
Jeg bløder fortsat, dog minimalt, og har heldigvis min private gynækolog i byen, som tager mig til scanning hver uge.
10 feb 2014, pludselig har jeg kæmpe styrtblødning. Det kræver denne gang ambulance, som min egen læge sørger for kommer. Ender med 2 dage indlæggelse i Kolding grundet den kraftige blødning og mange smerter. Udskrevet igen den 12 feb.
Jeg er ved at være godt og grundig brugt, de kan ikke helt se hvor blødningerne nu stammer fra, men siger at de ikke kommer fra livmoderen. Vi går konstant og frygter hvornår vi igen skal afsted da jeg SKAL reagere og ringe hvis der sker ændring.
Tiden går, og ingen nye blødninger og jeg er så glad, for nu vender det, og graviditeten skal måske kun klares igennem med de mange bækkensmerter og ligamentsmerter som jeg har været enormt plaget af?.
Jamen det kan vi godt klarer, for der findes jo sofa til aflastning.
(Fortsættes i næste indlæg for at dette ikke bliver for langt)
Mit forløb med behandling efter vi mistede blop og da vi startede i behandling igen:
Jeg har skjult en masse herinde. Og her får i kort en update om vores behandling.
I august 2013, starter vi ny behandling op. Denne gang på fertilitetsklinikken på OUH.
Jeg ringer den dag de kommer retur fra ferie, og får lov at starte første forsøg med det samme hos dem.
(Vil ikke skrive så meget om forsøgene, for de ligner alle andre forsøg).
Vi kører hårdt på, med forsøg efter forsøg, negativ test i hovedet hver måned.
I november 2013, i vores 4 IUI forsøg, er testen pludselig positiv. Vi er super glade, og endelig skal blop være storebrøster. Det var så dejligt endelig at være gravid igen.
HURRAAAAAAAAA.
Fortsættes i næste indlæg.
I august 2013, starter vi ny behandling op. Denne gang på fertilitetsklinikken på OUH.
Jeg ringer den dag de kommer retur fra ferie, og får lov at starte første forsøg med det samme hos dem.
(Vil ikke skrive så meget om forsøgene, for de ligner alle andre forsøg).
Vi kører hårdt på, med forsøg efter forsøg, negativ test i hovedet hver måned.
I november 2013, i vores 4 IUI forsøg, er testen pludselig positiv. Vi er super glade, og endelig skal blop være storebrøster. Det var så dejligt endelig at være gravid igen.
HURRAAAAAAAAA.
Fortsættes i næste indlæg.
Siden sidst, og TILLYKKE med mor titlen til Dejlige E (udgivet på gammel blog 21/8-2013)
Ja ja, endnu engang blev det til over 2 måneder uden et eneste indlæg. ( Ja næsten 3 måneder)
Og SÅ meget er sket siden.
Der var jo den "fantastiske" kontrol i juni, efter min operation i marts. Den viste så at jeg måtte igennem endnu en operation sidst i juni, for derefter at komme til kontrol igen efter 3 uger. Men NU skulle der være styr på mig og min kommende babyhule :). Så må vi se hvornår det mest fantastiske sker.
Det har været et rigtig hårdt år, graviditet efter behandling, senabort, MR scanning, samtaler med henblik på ny fertilitetsbehandling, 4 x operationer, 3 x ambulante kikkertundersøgelser, i alt 10 dages indlæggelse.
Og jeg som hele tiden var den der sagde: Jeg synes ikke det er meget.
Men efter at være blevet frigivet til behandling igen, må jeg erkende at jeg virkelig kunne mærke i kroppen at det har været mere end godt var.
Når man står i det, skal det bare ordnes, og tænker som så ikke over hvor hårdt det egentlig er. Men når det er overstået, så mærker kroppen hvor meget den har været på!!!
Er dog LYKKELIG for at jeg er ude på den anden side nu. Det er fantastisk, og helt igennem skøøøøøøønt.
Jeg elsker kæresten, elsker familien, elsker de meget nære venner der har stået der med det samme.
Og så ELSKER jeg Fru Fausing og hendes lille smukke Ane.
TILLYKKE TILLYKKE TILLYKKE med den smukkeste og dejligste prinsesse sødeste. Hun er SÅ fantastisk dejlig. <3
Hæklenålen HAR været i gang. Også rigtig meget. Billedspam kommer i næste indlæg, som jeg laver liiiiige om et øjeblik :)
Total kedeligt indlæg kun med skrift. Haha
Total kedeligt indlæg kun med skrift. Haha
Den anden side og stadig pause. (Udgivet på gammel blog 14/3-2013)
Så kom vi på den anden side. Kan man sige det sådan?
Min operation i mandags gik (ifølge lægerne, men ikke mig) fint. Jeg var hjemme igen tirsdag eftermiddag.
Jeg har Ashermann`s Syndrom. Der kan læses om det på sundhed.dk. Det er sammenvoksninger der har den betegnelse. Dog er der ting der ikke passer på mig, men sammenvoksningerne var der pænt mange af. Så mange, at da de var færdige efter 1½ time var min livmoder pludselig 3x større end da de startede med at skille alle sammenvoksninger af. Det siger jo ikke så lidt.
Måske meget godt at der ikke er lavet ny baby på mig endnu, for så havde jeg altså bare mistet den også, fordi der jo ikke har været plads til den. Ydermere er der fundet en venstre æggeleder, der er deform?, tyk, tynd, tyk, tynd i stedet for samme tykkelse hele vejen. Der er dog gennemgang i den, så spørgsmålet er så nu om der rent faktisk kommer fine æggebasser igennem den. Alt andet var super fint, og ikke andet at pege fingre af.
Jeg har en meget øm navle. Og nu med ar. Den var så smuk, min lille søde navle, nu har de skåret i den :(. Jeg har haft det super fint efter operationen. Eller fik vis en del morfin på opvågningen, men intet smertestillende derefter :). Dog begynder jeg nu, 3 døgn efter at kan mærke ting og sager, så er meget obs, så jeg kan komme afsted hvis der bliver det mindste.
MEN, selvfølgelig må jeg fortsat ikke blive gravid.
Jeg er sat i 2 måneders hormon behandling. Ja, de har engang fortalt at jeg var kvinde nok, men nu skal jeg spise kvindelige hormon piller. Lægen glemte at fortælle mig det, så det var rent held at sygeplejersken gjorde det inden jeg skulle hjem. Grunden til denne behandling er bedre indeklima ( hvad det så skal betyde), og hjælp til at få en flot slimhinde, som jo skal være god hvis man skal være gravid. Er den ikke det, er det også en årsag til at man mister.
Og så skal jeg en smut til OUH igen om 3 måneder til en kontrol, for at tjekke om jeg fortsag laver de sammenvoksninger. Vi håber selvfølgelig at det ser fint ud og at vi får grønt lys derefter.
MEN NU skal jeg have 3 måneder til at gå. Jeg skal have 3 måneder hvor jeg ikke skal have behandling i hovedet. Det er bare nemmere sagt end gjort. (Jeg kan IKKE gå 3 måneder uden at tænke behandling, så bliver sindsyg i hovedet) Det er skide svært, at være en af dem der KAN blive gravid, men nu ikke må. At være en af de kvinder der har kæmpet i årevis, og bare ikke MÅ. At være en af de ganske få kvinder der har det problem som jeg har, og slet ikke selv er skyld i nogen ting. At være den kvinde der bare ikke kan blive mor når ønsket er så skide højt.
Jeg skulle være mor om 1½ måned. Nu får vi i stedet tidligst en baby i marts/april næste år. Altså 1 år for sent. Men vi har kæmpet så hårdt indtil nu, så vi kæmper videre.
Ventetid er hård, men det skal IKKE få mig ned med nakken selvom det er tæt på. Jeg skal vise den ventetid skal jeg.
At jeg så har mine tude dage indimellem, og at tårer i disse dage kommer i store strømme, det må vi så tage med.
Hvor meget jeg fortsat er aktiv vides ikke. Jeg skal i hvertfald igang med noget kreativt til jeg selv. Noget som jeg kan NYDE at bruge når det er færdig. Så må alt baby hækleri komme efter sommeren engang.
(Der er lige en der ved hun skal give besked, for der SKAL der laves baby ting :). Behøver vis ikke nævne navn )
Jeg følger stadig med, sådan hurtig over mobilen, så håber ikke jeg går glip af en masse præmier. Hahahaha. De er nemlig dejlige at vinde i den her tid. Så jo lige en inden jeg startede på indlægget. Mere om den vundne giveaway senere :)
Den forkerte vej :( (Udgivet på gammel blog 12/2-2013)
Er her ikke meget. Desværre.
Får ikke lavet krea selvom jeg gerne vil. Når jeg bestemmer at nu skal jeg have lavet det eller det af kreating, tja, så bliver det bare ikke lavet.
Der kom jo desværre, den kedelige besked til mig i sidste uge, at jeg står til operation efter min graviditet og udskrabninger.
Så, en måned tid, så ligger jeg i timelang operation. Ja havde fået af vide at der ikke var operation før tidligst 1 maj, da der jo skulle 2 specialister til. Glæden var stor ( Trods beskeden om operation ) da hun kom retur med tid allerede i marts :)
Jeg fortsætter min pause med bloggen indtil efter min operation i hvertfald.
Håber i krydser alt i kan for at det går mig godt.
Desværre fik jeg beskeden om at jeg muligvis ikke bliver gravid igen, da min livmoder har en mærkelig form og måske ikke kan holde på en baby igen. Håber virkelig de tager fejl, og jeg er klar til at KÆMPE.
Alt det gode kommer til de der kæmper, ikke???
Nyt liv? og nyt behandlingssted. (Udgivet på gammel blog 15/12-2012)
Billedet siger vis det hele :).
NYT LIV. På flere måder.
( Det er løgn, kæresten fik 2 hiv hos hans mor i går siger han, men han var ved at kaste op og hostede som en gal og siger at det skal han IKKE igen. Håber det var den ENE gang, og så slut )
Jeg er SÅ stolt, af både kæresten og jeg selv.
Ud over stop med rygningen, var vi jo klar til at gå igang med projekt baby igen. Vi er begge ovenpå, jeg dog stadig en del træt, men det bliver jeg jo nok ikke fri for.
Så vi havde et lille møde med min baby-maker tidligere på ugen. "Desværre" ryger vi nu videre til fertilitetsklinikken på OUH. ( Her kan jeg lige sige, at offentlig transport og fertilitetsbehandling ikke altid er en fed kombi. Det bliver nu til næsten heldagsture )
SÅ igen igen igen, må vi tage en meget uventet ventetid. Havde lyst til at HYLE da vi snakkede med min gyn. Men han stopper desværre med at lave insemination med donor, grundet for meget arbejde med indberetninger.
Synes den slog lidt hårdt. Synes jo ikke, at jeg som sådan har været i behandling, selvom jeg jo har været det på papiret, men med tanke på at jeg nu skal på fertilitetsklinik og ikke "bare" hos en gynækolog, så føler jeg at vi nu er meget tættere på at skulle kæmpe en meget stor kamp ( Selvom jeg jo kan være heldig i 1. forsøg ).
Der er ikke andet at gøre nu, end at vente på brev og sikkert nye blodprøver med ALT.
(Så derfor venter jeg ikke på brev, men ringer til dem og forhører om jeg ikke liiiiiige kan få hapset blodprøverne hos min læge omkring nytåret ;). Jeg gider simpelthen ikke vente en måned eller 2 ekstra, når jeg har været alle prøver osv igennem EN gang.)
Det er ikke sket ret meget her, den sidste tid.
De sidste dage er gået med at hjælpe min veninde med at få afholdt børnefødselsdag for børnehaven i dag. Nybagt mor, med en 5 årige også, og så også lige ALENEmor, så trådte gerne til da der var inviteret 11 søde og skønne piger i alderen 3-5 år til hyggelig fødselsdag. Kunne have hapset hver og en af dem med hjem. Mit hjerte smeltede i hvertfald voldsomt ved et par stykker. Åååååååååååååååååååååååååååhhhhhhh.
Håber i alle nyder en skøn lørdag aften. Nogle sikkert med en lille julefrokost. Jeg nyder en hjemmebagt brunkage ( sådan en småkage en )
Så fik jeg svar - OG (Udgivet på gammel blog 25/11-2012)
Som overskriften siger, så fik jeg ENDELIG svar.
Efter 14 dages venten, hvor jeg 2 gange ringede og rykkede for svar på min MR scanning, fik jeg en opringning kl.8.30 den. 22 nov.
Der er intet, som i intet at se i min livmoder. Ingen muskelknuder eller andet der kunne afbryde en graviditet ( Bortset fra at den er stor, som i meget større end normalt). Så ingen svar på hvorfor min graviditet måtte afbrydes i 13+6. Men blop må have været syg, og så er det godt nok at det ikke gik. Det er hvad vi er kommet frem til.
MEN jeg slipper for operation inden vi kan påbegynde projekt lillebror/søster igen.
Ja faktisk er jeg nu afsluttet fra sygehuset. Og vi må starte op i behandling så snart vi er klar ( Vi har aftalt hvornår det bliver, men det forbliver en hemmelighed. Kan dog sige at det bliver i 2013 *Hehe* ).
Nu vil vi nyde julen med familie og venner.
Jeg er fortsat sygemeldt indtil engang i det nye år. Det sker næsten pr automatik når man mister på det tidspunkt og i det hele taget med det forløb jeg var igennem. Kommunen har i hvertfald valgt at de IKKE skal gøre noget før efter nytår.
Så jeg har tid til at komme helt ovenpå, og få hele min krop op hvor den skal være ( Med blodprocent osv ).
Hmm har lidt dårlig samvittighed over at jeg ikke har fået gang i min giveaway endnu, men i forstod jo selvfølgelig hvorfor den blev udsat. Mon ikke jeg kan få den klar til engang i dec, så der kan findes en vinder i januar. Det tror jeg ;o)
Efter 14 dages venten, hvor jeg 2 gange ringede og rykkede for svar på min MR scanning, fik jeg en opringning kl.8.30 den. 22 nov.
Der er intet, som i intet at se i min livmoder. Ingen muskelknuder eller andet der kunne afbryde en graviditet ( Bortset fra at den er stor, som i meget større end normalt). Så ingen svar på hvorfor min graviditet måtte afbrydes i 13+6. Men blop må have været syg, og så er det godt nok at det ikke gik. Det er hvad vi er kommet frem til.
MEN jeg slipper for operation inden vi kan påbegynde projekt lillebror/søster igen.
Ja faktisk er jeg nu afsluttet fra sygehuset. Og vi må starte op i behandling så snart vi er klar ( Vi har aftalt hvornår det bliver, men det forbliver en hemmelighed. Kan dog sige at det bliver i 2013 *Hehe* ).
Nu vil vi nyde julen med familie og venner.
Jeg er fortsat sygemeldt indtil engang i det nye år. Det sker næsten pr automatik når man mister på det tidspunkt og i det hele taget med det forløb jeg var igennem. Kommunen har i hvertfald valgt at de IKKE skal gøre noget før efter nytår.
Så jeg har tid til at komme helt ovenpå, og få hele min krop op hvor den skal være ( Med blodprocent osv ).
Hmm har lidt dårlig samvittighed over at jeg ikke har fået gang i min giveaway endnu, men i forstod jo selvfølgelig hvorfor den blev udsat. Mon ikke jeg kan få den klar til engang i dec, så der kan findes en vinder i januar. Det tror jeg ;o)
Update om "sygdomsforløb" (Udgivet på gammel blog den 9/11-2012)
TAK for jeres hilsner i sidste uge. Vi får det bedre og bedre som tiden går.
Vil starte med at sige at det ikke er sikkert i gider læse dette indlæg. Og det er jo heldigvis helt valgfrit. Jeg har bare brug for at få det ned.
Det er godt nok ikke nemt altså.
Ikke nok med vores store tab for 8 dage siden, så nåede jeg kun at være hjemme i 2 døgn inden jeg igen blev akut indlagt fra onsdag - søndag.
De havde desværre ikke fået alle rester med efter lille blop, så der stod jeg og blev skide bange for noget jeg aldrig havde set fra min krop før. ( undlader detaljerne )
Ind med mig i akut skadestue, igen med ambulance ( Uden blink ), scanning der igen bare gør folk forvirret. Blodprøver som viste alt for højt infektionstal og en blodprocent der var var LAV, som i, den skal ikke meget længere ned før vi giver blod !!!
Torsdag igen en scanning med en speciel scanner og en anden læge, som ser muskelknude som den første ikke så. Fredag en ny operation/udskrab med kikkert, med en 3. læge som ikke ser den føromtalte muskelknude.
Lørdag er infektionstallet faldet pænt, min blodprocent var faldet lidt, selvom den gerne skulle stige, så ny blodprøve søndag morgen, og igen faldet. Jeg er så træt, men det er den blodprocent på 4,5 der gør det ( Den skal gerne ligge mellem 7 og 10 )
Fik dog lov til at komme hjem søndag.
Meningen var at jeg om 2 måneder skulle på sygehuset til endnu en scanning, men de har haft mig med på møde flere gange i sidste uge, og er enige om at de bare bliver endnu mere forvirret ved at scanne mig med normal scanner igen.
Så nu afventer vi bare på opkald fra sygehuseet til en MR scanner, så der kan blive klarhed over hvad der er i min livmoder og ikke er derinde. ( De ville ringe med en tid, så jeg kan komme hurtigere tid, måske et afbud fra en anden ? )
Behøver jeg fortælle at jeg er glad for at der allerede nu bliver gjort SÅ meget for mig ?. Er SÅ glad for at de allerede nu vil tjekke mig i hoved og r*v. SÅ mange andre skal igennem dette forløb 3 gange før der kommer en udredning.
Både læger og sygeplejersker har virkelig været der for mig/os den sidste uge. Har aldrig været indlagt så mange dage før, men hold nu op hvor de passede godt på mig, og hver og en var så søde at ord ikke kan beskrive det.
Vi er kommet os en del efter den ubehagelige oplevelse allerede, lige nu er alt mit tuderi nok ligeså meget fordi jeg mangler klarhed om hvad der findes derinde og om jeg evt skal have en operation for at fjerne en muskelknude som jo kun MÅSKE er der.
Kære sygehus, ring gerne meget snart. Ventetiden er hård.
( Det blev sikkert et rodet indlæg, og ikke sikkert nogle har læst det. Men nu har jeg fået min historie ned hvor jeg har brug for det :) )
Vil starte med at sige at det ikke er sikkert i gider læse dette indlæg. Og det er jo heldigvis helt valgfrit. Jeg har bare brug for at få det ned.
Det er godt nok ikke nemt altså.
Ikke nok med vores store tab for 8 dage siden, så nåede jeg kun at være hjemme i 2 døgn inden jeg igen blev akut indlagt fra onsdag - søndag.
De havde desværre ikke fået alle rester med efter lille blop, så der stod jeg og blev skide bange for noget jeg aldrig havde set fra min krop før. ( undlader detaljerne )
Ind med mig i akut skadestue, igen med ambulance ( Uden blink ), scanning der igen bare gør folk forvirret. Blodprøver som viste alt for højt infektionstal og en blodprocent der var var LAV, som i, den skal ikke meget længere ned før vi giver blod !!!
Torsdag igen en scanning med en speciel scanner og en anden læge, som ser muskelknude som den første ikke så. Fredag en ny operation/udskrab med kikkert, med en 3. læge som ikke ser den føromtalte muskelknude.
Lørdag er infektionstallet faldet pænt, min blodprocent var faldet lidt, selvom den gerne skulle stige, så ny blodprøve søndag morgen, og igen faldet. Jeg er så træt, men det er den blodprocent på 4,5 der gør det ( Den skal gerne ligge mellem 7 og 10 )
Fik dog lov til at komme hjem søndag.
Meningen var at jeg om 2 måneder skulle på sygehuset til endnu en scanning, men de har haft mig med på møde flere gange i sidste uge, og er enige om at de bare bliver endnu mere forvirret ved at scanne mig med normal scanner igen.
Så nu afventer vi bare på opkald fra sygehuseet til en MR scanner, så der kan blive klarhed over hvad der er i min livmoder og ikke er derinde. ( De ville ringe med en tid, så jeg kan komme hurtigere tid, måske et afbud fra en anden ? )
Behøver jeg fortælle at jeg er glad for at der allerede nu bliver gjort SÅ meget for mig ?. Er SÅ glad for at de allerede nu vil tjekke mig i hoved og r*v. SÅ mange andre skal igennem dette forløb 3 gange før der kommer en udredning.
Både læger og sygeplejersker har virkelig været der for mig/os den sidste uge. Har aldrig været indlagt så mange dage før, men hold nu op hvor de passede godt på mig, og hver og en var så søde at ord ikke kan beskrive det.
Vi er kommet os en del efter den ubehagelige oplevelse allerede, lige nu er alt mit tuderi nok ligeså meget fordi jeg mangler klarhed om hvad der findes derinde og om jeg evt skal have en operation for at fjerne en muskelknude som jo kun MÅSKE er der.
Kære sygehus, ring gerne meget snart. Ventetiden er hård.
( Det blev sikkert et rodet indlæg, og ikke sikkert nogle har læst det. Men nu har jeg fået min historie ned hvor jeg har brug for det :) )
Blev indlagt igen. (Udgivet på gammel blog 6/11-2012)
TAK for jeres hilsner i sidste uge. Vi får det bedre og bedre som tiden går.
Vil starte med at sige at det ikke er sikkert i gider læse dette indlæg. Og det er jo heldigvis helt valgfrit. Jeg har bare brug for at få det ned.
Det er godt nok ikke nemt altså.
Ikke nok med vores store tab for 8 dage siden, så nåede jeg kun at være hjemme i 2 døgn inden jeg igen blev akut indlagt fra onsdag - søndag.
De havde desværre ikke fået alle rester med efter lille blop, så der stod jeg og blev skide bange for noget jeg aldrig havde set fra min krop før. ( undlader detaljerne )
Ind med mig i akut skadestue, igen med ambulance ( Uden blink ), scanning der igen bare gør folk forvirret. Blodprøver som viste alt for højt infektionstal og en blodprocent der var var LAV, som i, den skal ikke meget længere ned før vi giver blod !!!
Torsdag igen en scanning med en speciel scanner og en anden læge, som ser muskelknude som den første ikke så. Fredag en ny operation/udskrab med kikkert, med en 3. læge som ikke ser den føromtalte muskelknude.
Lørdag er infektionstallet faldet pænt, min blodprocent var faldet lidt, selvom den gerne skulle stige, så ny blodprøve søndag morgen, og igen faldet. Jeg er så træt, men det er den blodprocent på 4,5 der gør det ( Den skal gerne ligge mellem 7 og 10 )
Fik dog lov til at komme hjem søndag.
Meningen var at jeg om 2 måneder skulle på sygehuset til endnu en scanning, men de har haft mig med på møde flere gange i sidste uge, og er enige om at de bare bliver endnu mere forvirret ved at scanne mig med normal scanner igen.
Så nu afventer vi bare på opkald fra sygehuseet til en MR scanner, så der kan blive klarhed over hvad der er i min livmoder og ikke er derinde. ( De ville ringe med en tid, så jeg kan komme hurtigere tid, måske et afbud fra en anden ? )
Behøver jeg fortælle at jeg er glad for at der allerede nu bliver gjort SÅ meget for mig ?. Er SÅ glad for at de allerede nu vil tjekke mig i hoved og r*v. SÅ mange andre skal igennem dette forløb 3 gange før der kommer en udredning.
Både læger og sygeplejersker har virkelig været der for mig/os den sidste uge. Har aldrig været indlagt så mange dage før, men hold nu op hvor de passede godt på mig, og hver og en var så søde at ord ikke kan beskrive det.
Vi er kommet os en del efter den ubehagelige oplevelse allerede, lige nu er alt mit tuderi nok ligeså meget fordi jeg mangler klarhed om hvad der findes derinde og om jeg evt skal have en operation for at fjerne en muskelknude som jo kun MÅSKE er der.
Kære sygehus, ring gerne meget snart. Ventetiden er hård.
( Det blev sikkert et rodet indlæg, og ikke sikkert nogle har læst det. Men nu har jeg fået min historie ned hvor jeg har brug for det :) )
Vil starte med at sige at det ikke er sikkert i gider læse dette indlæg. Og det er jo heldigvis helt valgfrit. Jeg har bare brug for at få det ned.
Det er godt nok ikke nemt altså.
Ikke nok med vores store tab for 8 dage siden, så nåede jeg kun at være hjemme i 2 døgn inden jeg igen blev akut indlagt fra onsdag - søndag.
De havde desværre ikke fået alle rester med efter lille blop, så der stod jeg og blev skide bange for noget jeg aldrig havde set fra min krop før. ( undlader detaljerne )
Ind med mig i akut skadestue, igen med ambulance ( Uden blink ), scanning der igen bare gør folk forvirret. Blodprøver som viste alt for højt infektionstal og en blodprocent der var var LAV, som i, den skal ikke meget længere ned før vi giver blod !!!
Torsdag igen en scanning med en speciel scanner og en anden læge, som ser muskelknude som den første ikke så. Fredag en ny operation/udskrab med kikkert, med en 3. læge som ikke ser den føromtalte muskelknude.
Lørdag er infektionstallet faldet pænt, min blodprocent var faldet lidt, selvom den gerne skulle stige, så ny blodprøve søndag morgen, og igen faldet. Jeg er så træt, men det er den blodprocent på 4,5 der gør det ( Den skal gerne ligge mellem 7 og 10 )
Fik dog lov til at komme hjem søndag.
Meningen var at jeg om 2 måneder skulle på sygehuset til endnu en scanning, men de har haft mig med på møde flere gange i sidste uge, og er enige om at de bare bliver endnu mere forvirret ved at scanne mig med normal scanner igen.
Så nu afventer vi bare på opkald fra sygehuseet til en MR scanner, så der kan blive klarhed over hvad der er i min livmoder og ikke er derinde. ( De ville ringe med en tid, så jeg kan komme hurtigere tid, måske et afbud fra en anden ? )
Behøver jeg fortælle at jeg er glad for at der allerede nu bliver gjort SÅ meget for mig ?. Er SÅ glad for at de allerede nu vil tjekke mig i hoved og r*v. SÅ mange andre skal igennem dette forløb 3 gange før der kommer en udredning.
Både læger og sygeplejersker har virkelig været der for mig/os den sidste uge. Har aldrig været indlagt så mange dage før, men hold nu op hvor de passede godt på mig, og hver og en var så søde at ord ikke kan beskrive det.
Vi er kommet os en del efter den ubehagelige oplevelse allerede, lige nu er alt mit tuderi nok ligeså meget fordi jeg mangler klarhed om hvad der findes derinde og om jeg evt skal have en operation for at fjerne en muskelknude som jo kun MÅSKE er der.
Kære sygehus, ring gerne meget snart. Ventetiden er hård.
( Det blev sikkert et rodet indlæg, og ikke sikkert nogle har læst det. Men nu har jeg fået min historie ned hvor jeg har brug for det :) )
Lille blop - Vores engel - Elsket og savnet. (Udgivet på gammel blog den 31/10-2012)
Må desværre meddele at lykken var kort.
Vores lille blop og største ønskebarn, som vi har kæmpet så meget for, måtte desværre ikke få lov til at vokse sig stor og stærk.Efter 8 timer med veer ( smerter som blev taget som blærebetændelse og pencillin der nok ikke virkede endnu, efter lægevagtens ord ), "fødte" jeg selv, vores smukke lille blop i uge 13+6, den 29/10-2012 kl.03.00, 15 min efter at være blevet afvist at lægevagten.
( Der har intet normalt været ved dette, og sygehuset har nu gang i alverdens blodprøver og andet. Skal til tjek i det nye år grundet muskelknuder, og en evt operation i det nye år )
Lille blop vil altid være elsket, savnet og aldrig glemt.
Lille blop bliver begravet og vil være den smukkeste stjerne på himlen.
Vi græder mange tårer, men skal nok komme igennem sorgen, selvom det tager tid.
Jeg holder en pause herfra bloggen et stykke tid. ( Følger stadig med, men min egen blog får lov at stå stille )
Den lovede giveaway bliver udsat, det håber jeg ALLE har fuld forståelse for.
På forhånd tak for alle tanker og hilsner der måtte komme.
Knus fra en mor til en engel.
Kort historie om de første måneder i behandling: (skrevet på gammel blog i 2012)
Kort fortalt om vores behandlingstart.
Efter div undersøgelser, starter vi i fertilitetsbehandling i januar 2012.
Vores første forsøg uden nogen form for hormon, ender desværre med negativ test.
Herefter er der div aflysninger til forsøg, vores klinik flytter adresse, jeg laver for mange æg, vores gynækolog bliver far og skal have barsel midt i min ægløsning, han havde også lidt kursus osv.
2 forsøg får vi i juni 2012, igen med negativ test. Nu begynder det at blive sejt at være i behandling, for jeg er den raske i det her, og kæresten er den raske.
Jeg kan jo godt blive gravid, så kom nu.
Der er sommerferie på klinikken, og i august 2012 får vi så igen et forsøg.
Får her af vide, at lykkedes dette forsøg ikke, får vi 1 mere (altså 4 ialt), og derefter hedder den IVF.
Til alt held står jeg efter 14 dage med en positiv test og vi er jublende lykkelige :)
Alt går bare godt, til TS finder de en lille levende baby med hjerteslag, og de næste 4 uger får jeg ekstra hygge scanninger af vores lille blop.
Nakkefoldsscanningen er perfekt og lille blop stortrives i min mave.
Desværre må vi sige farvel i uge 13+6, den 29/10-2012.
jeg mister vores lille barn, herhjemme.
Efter div undersøgelser, starter vi i fertilitetsbehandling i januar 2012.
Vores første forsøg uden nogen form for hormon, ender desværre med negativ test.
Herefter er der div aflysninger til forsøg, vores klinik flytter adresse, jeg laver for mange æg, vores gynækolog bliver far og skal have barsel midt i min ægløsning, han havde også lidt kursus osv.
2 forsøg får vi i juni 2012, igen med negativ test. Nu begynder det at blive sejt at være i behandling, for jeg er den raske i det her, og kæresten er den raske.
Jeg kan jo godt blive gravid, så kom nu.
Der er sommerferie på klinikken, og i august 2012 får vi så igen et forsøg.
Får her af vide, at lykkedes dette forsøg ikke, får vi 1 mere (altså 4 ialt), og derefter hedder den IVF.
Til alt held står jeg efter 14 dage med en positiv test og vi er jublende lykkelige :)
Alt går bare godt, til TS finder de en lille levende baby med hjerteslag, og de næste 4 uger får jeg ekstra hygge scanninger af vores lille blop.
Nakkefoldsscanningen er perfekt og lille blop stortrives i min mave.
Desværre må vi sige farvel i uge 13+6, den 29/10-2012.
jeg mister vores lille barn, herhjemme.
mandag den 17. marts 2014
Ny blog, og snart nye indlæg.
Har valgt at oprette denne nye blog, og flytte div indlæg fra min gamle blog (banditsmor-englen.blogspot.dk) til denne.
Derfor vil der den første tid blive "spammet" med indlæg, men håber folk der måtte følge denne nye blog, er ok med dette.
På forhånd tak, og håber at alle mine gamle følgere finder frem til denne.
Derfor vil der den første tid blive "spammet" med indlæg, men håber folk der måtte følge denne nye blog, er ok med dette.
På forhånd tak, og håber at alle mine gamle følgere finder frem til denne.
Abonner på:
Opslag (Atom)