Fortsættelse af: Historien om ny graviditet og den sødeste bønne i maven.

Jeg fortsætter min afslastning herhjemme.
Kommer ikke ud af lejligheden, da jeg simpelthen ikke kan pga smerter. Jeg SKAL holde mig i ro.

Lørdag den 24 feb 2014 kontakter jeg lægevagten, da jeg har mistanke om at der siver fostervand. Hun ringer direkte til Kolding Sygehus, hvor vagthavende gynækolog kontakter mig telefonisk.
Med det jeg fortæller, mener hun ikke der er grund til bekymring, men hun vil gerne at jeg bliver tjekket for blærebetændelse. Den er dog negativ.

Mandag den 24 feb kontakter jeg min læge, for er nervøs. Her er jeg 18+0, så rumle tyk.
Vi aftaler at jeg lige får en akut scanning hos min private gyn, som havde tid allerede kl. 10.20.
Både han og jeg kan se at min mistanke var rigtig, der mangler en del fostervand, så jeg kører ned til lægen og kommer akut ind. Han venter på opdatering fra gynækologen, og jeg får besked på at tage hjem og pakke taske, for skal indlægges med 99% sikkerhed.

Kl. 14.50 ankommer vi til Sønderborg sygehus, og jeg ryger i direkte indlæggelse. Op i seng med mig.
Ved 17 tiden bliver jeg scannet og de konstatere også det er der mindre fostervand end der burde være.

Tirsdag er der Misdannelsesscanning (havde tiden i forvejen, men kom til 2 timer før min tid, da jeg nu pludselig var akut indlagt patient og skulle have overlæger med til scanning). Inde i maven ligger der den mest perfekte lille dreng.
Dog med problemer med at bevæge sig da der jo som tidligere skrevet ikke er meget fostervand.
Blodprøver viser at jeg oveni det hele har en infektion, så røg i direkte behandling med antibiotika i 8-9 døgn.
Om fredagen kommer jeg hjem på orlov, og skal møde til kontrol igen mandag morgen (har åben indlæggelse i weekenden). Søndag må jeg ringe at vi altså kommer, for har ondt og er ikke tryg derhjemme.

Mandag den 3 marts er status som ugen før. Stadig ikke ret meget fostervand, men hans hjerte banker så flot og han vokser som han skal. Bliver udskrevet torsdag den 6 marts, og skal møde på eget sygehus til kontrolscanning når min overlæge ringer. (Hun var på vagt her i byen, så blev fritaget for at kører en time).

Vi kommer til kontrolscanning. Alt stadig det samme, ikke ret meget fostervand. Det er ved at være hårdt at se det lille liv som ikke har plads til at sparke. Der ligger på nuværende tidspunkt kun små lommer med fostervand hist og her.
Men skal fortsætte med kontrolscanning 2 gange i ugen, og blodprøver også 2 gange i ugen.
Så vi kører hjem igen.

Kl.21.00 må jeg ringe ud til min overlæge på fødegangen igen, da jeg endnu engang er begyndt at bløde.
Må gerne komme til endnu et tjek, men ingen forskel fra 3 timer før. Eneste forskel er at jeg har nogle smerter hun ikke helt hvad kommer af, så vi aftaler at hun bestiller en siddende transport til mig, og jeg får lov at komme til Sønderborg og sove, i trykke omgivelser ved de sygeplejersker der kender mig, og som jeg kender fra min indlæggelse.
Ankomst kl.23.50.

(Fortsættes i næste indlæg)