Da jeg ankommer til Sønderborg bliver jeg puttet i seng. En læge kommer i løbet af kort tid, og kan godt se jeg har ondt.
Hun håber at smerterne aftager nu jeg kommer i en seng, og føler mig tryg ved at være hos dem igen.
Smerterne aftager ikke og jeg begynder at tage tid på dem efter aftale med sygeplejersken.
Kl.2.30 bliver der ringet efter min kæreste, smerterne er nu så kraftige at jeg kaster op og nærmest skriger.
Jeg bliver akut kørt på fødegangen, smerterne bliver mere og mere voldsomme, jeg har rigtig høje lyde på, det gør ondt osv. Får masser af morfin direkte ind i åren, et stik i låret også.
omkring kl.3 beder jeg om mere morfin, og JM skal lige hører lægen hvor meget mere hun må give mig. Det jeg havde fået virkede ikke en hat fis.
Hun når dog ikke at få fat i lægen, for 1 min efter hun har forladt stuen hiver jeg konstant i den røde snor.
Fortsættes i næste indlæg <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar