Den anden side og stadig pause. (Udgivet på gammel blog 14/3-2013)

Så kom vi på den anden side. Kan man sige det sådan?

Min operation i mandags gik (ifølge lægerne, men ikke mig) fint. Jeg var hjemme igen tirsdag eftermiddag.

Jeg har Ashermann`s Syndrom. Der kan læses om det på sundhed.dk. Det er sammenvoksninger der har den betegnelse. Dog er der ting der ikke passer på mig, men sammenvoksningerne var der pænt mange af. Så mange, at da de var færdige efter 1½ time var min livmoder pludselig 3x større end da de startede med at skille alle sammenvoksninger af. Det siger jo ikke så lidt. 

Måske meget godt at der ikke er lavet ny baby på mig endnu, for så havde jeg altså bare mistet den også, fordi der jo ikke har været plads til den. Ydermere er der fundet en venstre æggeleder, der er deform?, tyk, tynd, tyk, tynd i stedet for samme tykkelse hele vejen. Der er dog gennemgang i den, så spørgsmålet er så nu om der rent faktisk kommer fine æggebasser igennem den. Alt andet var super fint, og ikke andet at pege fingre af. 

Jeg har en meget øm navle. Og nu med ar. Den var så smuk, min lille søde navle, nu har de skåret i den :(. Jeg har haft det super fint efter operationen. Eller fik vis en del morfin på opvågningen, men intet smertestillende derefter :). Dog begynder jeg nu, 3 døgn efter at kan mærke ting og sager, så er meget obs, så jeg kan komme afsted hvis der bliver det mindste. 

MEN, selvfølgelig må jeg fortsat ikke blive gravid. 

Jeg er sat i 2 måneders hormon behandling. Ja, de har engang fortalt at jeg var kvinde nok, men nu skal jeg spise kvindelige hormon piller. Lægen glemte at fortælle mig det, så det var rent held at sygeplejersken gjorde det inden jeg skulle hjem. Grunden til denne behandling er bedre indeklima ( hvad det så skal betyde), og hjælp til at få en flot slimhinde, som jo skal være god hvis man skal være gravid. Er den ikke det, er det også en årsag til at man mister. 

Og så skal jeg en smut til OUH igen om 3 måneder til en kontrol, for at tjekke om jeg fortsag laver de sammenvoksninger. Vi håber selvfølgelig at det ser fint ud og at vi får grønt lys derefter.

MEN NU skal jeg have 3 måneder til at gå. Jeg skal have 3 måneder hvor jeg ikke skal have behandling i hovedet. Det er bare nemmere sagt end gjort. (Jeg kan IKKE gå 3 måneder uden at tænke behandling, så bliver sindsyg i hovedet) Det er skide svært, at være en af dem der KAN blive gravid, men nu ikke må. At være en af de kvinder der har kæmpet i årevis, og bare ikke MÅ. At være en af de ganske få kvinder der har det problem som jeg har, og slet ikke selv er skyld i nogen ting. At være den kvinde der bare ikke kan blive mor når ønsket er så skide højt. 

Jeg skulle være mor om 1½ måned. Nu får vi i stedet tidligst en baby i marts/april næste år. Altså 1 år for sent. Men vi har kæmpet så hårdt indtil nu, så vi kæmper videre. 

Ventetid er hård, men det skal IKKE få mig ned med nakken selvom det er tæt på. Jeg skal vise den ventetid skal jeg. 

At jeg så har mine tude dage indimellem, og at tårer i disse dage kommer i store strømme, det må vi så tage med. 

Hvor meget jeg fortsat er aktiv vides ikke. Jeg skal i hvertfald igang med noget kreativt til jeg selv. Noget som jeg kan NYDE at bruge når det er færdig. Så må alt baby hækleri komme efter sommeren engang. 

(Der er lige en der ved hun skal give besked, for der SKAL der laves baby ting :). Behøver vis ikke nævne navn )

Jeg følger stadig med, sådan hurtig over mobilen, så håber ikke jeg går glip af en masse præmier. Hahahaha. De er nemlig dejlige at vinde i den her tid. Så jo lige en inden jeg startede på indlægget. Mere om den vundne giveaway senere :)