Som overskriften siger, så fik jeg ENDELIG svar.
Efter 14 dages venten, hvor jeg 2 gange ringede og rykkede for svar på min MR scanning, fik jeg en opringning kl.8.30 den. 22 nov.
Der er intet, som i intet at se i min livmoder. Ingen muskelknuder eller andet der kunne afbryde en graviditet ( Bortset fra at den er stor, som i meget større end normalt). Så ingen svar på hvorfor min graviditet måtte afbrydes i 13+6. Men blop må have været syg, og så er det godt nok at det ikke gik. Det er hvad vi er kommet frem til.
MEN jeg slipper for operation inden vi kan påbegynde projekt lillebror/søster igen.
Ja faktisk er jeg nu afsluttet fra sygehuset. Og vi må starte op i behandling så snart vi er klar ( Vi har aftalt hvornår det bliver, men det forbliver en hemmelighed. Kan dog sige at det bliver i 2013 *Hehe* ).
Nu vil vi nyde julen med familie og venner.
Jeg er fortsat sygemeldt indtil engang i det nye år. Det sker næsten pr automatik når man mister på det tidspunkt og i det hele taget med det forløb jeg var igennem. Kommunen har i hvertfald valgt at de IKKE skal gøre noget før efter nytår.
Så jeg har tid til at komme helt ovenpå, og få hele min krop op hvor den skal være ( Med blodprocent osv ).
Hmm har lidt dårlig samvittighed over at jeg ikke har fået gang i min giveaway endnu, men i forstod jo selvfølgelig hvorfor den blev udsat. Mon ikke jeg kan få den klar til engang i dec, så der kan findes en vinder i januar. Det tror jeg ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar