Update om "sygdomsforløb" (Udgivet på gammel blog den 9/11-2012)

TAK for jeres hilsner i sidste uge. Vi får det bedre og bedre som tiden går.


Vil starte med at sige at det ikke er sikkert i gider læse dette indlæg. Og det er jo heldigvis helt valgfrit. Jeg har bare brug for at få det ned.

Det er godt nok ikke nemt altså.

Ikke nok med vores store tab for 8 dage siden, så nåede jeg kun at være hjemme i 2 døgn inden jeg igen blev akut indlagt fra onsdag - søndag.
De havde desværre ikke fået alle rester med efter lille blop, så der stod jeg og blev skide bange for noget jeg aldrig havde set fra min krop før. ( undlader detaljerne )
Ind med mig i akut skadestue, igen med ambulance ( Uden blink ), scanning der igen bare gør folk forvirret. Blodprøver som viste alt for højt infektionstal og en blodprocent der var var LAV, som i, den skal ikke meget længere ned før vi giver blod !!!
Torsdag igen en scanning med en speciel scanner og en anden læge, som ser muskelknude som den første ikke så. Fredag en ny operation/udskrab med kikkert, med en 3. læge som ikke ser den føromtalte muskelknude.
Lørdag er infektionstallet faldet pænt, min blodprocent var faldet lidt, selvom den gerne skulle stige, så ny blodprøve søndag morgen, og igen faldet. Jeg er så træt, men det er den blodprocent på 4,5 der gør det ( Den skal gerne ligge mellem 7 og 10 )

Fik dog lov til at komme hjem søndag.

Meningen var at jeg om 2 måneder skulle på sygehuset til endnu en scanning, men de har haft mig med på møde flere gange i sidste uge, og er enige om at de bare bliver endnu mere forvirret ved at scanne mig med normal scanner igen.
Så nu afventer vi bare på opkald fra sygehuseet til en MR scanner, så der kan blive klarhed over hvad der er i min livmoder og ikke er derinde. ( De ville ringe med en tid, så jeg kan komme hurtigere tid, måske et afbud fra en anden ? )

Behøver jeg fortælle at jeg er glad for at der allerede nu bliver gjort SÅ meget for mig ?. Er SÅ glad for at de allerede nu vil tjekke mig i hoved og r*v. SÅ mange andre skal igennem dette forløb 3 gange før der kommer en udredning.

Både læger og sygeplejersker har virkelig været der for mig/os den sidste uge. Har aldrig været indlagt så mange dage før, men hold nu op hvor de passede godt på mig, og hver og en var så søde at ord ikke kan beskrive det.


Vi er kommet os en del efter den ubehagelige oplevelse allerede, lige nu er alt mit tuderi nok ligeså meget fordi jeg mangler klarhed om hvad der findes derinde og om jeg evt skal have en operation for at fjerne en muskelknude som jo kun MÅSKE er der.

Kære sygehus, ring gerne meget snart. Ventetiden er hård.


( Det blev sikkert et rodet indlæg, og ikke sikkert nogle har læst det. Men nu har jeg fået min historie ned hvor jeg har brug for det :) )